Markiplier

      Ingen kommentarer til Markiplier

Mark Edward Fischbach, bedre kendt som Markiplier, en en amerikansk youtuber, kendt for sine Let’s Play videoer og  sine vlogs.

Opvækst

Mark blev født den 28. juni 1989 i Honolulu, Hawaii, men han flyttede kort efter til Cincinatti, Ohio med sin familie, hvor han boede gennem hele sin barndom. Han læste i en periode på Cincinatti Universitet, men han droppede ud for i stedet at fokusere på en Youtube karriere.

Markiplier på Youtube

Mark startede på Youtube den 6. Marts 2012. Hans første serie var ham der spillede gyserspillet Amnesia: The Dark Descent. Serien lagde stilen for den type videoer der udkom på hans kanal, og han er blevet kendt for at spille forskellige gyser- og indiespil, heriblandt Five Nights at Freddy’s, Garry’s Mod, Surgeon Simulator 2013 og Minecraft.

Kendetegn

Markiplier har udgivet en række af sketch videoer. En af dem introducerer hans alter-ego Wilford Warfstache, som hurtigt blev populær blandt Markiplier’s seere. Warfstache ikoniske lyserøde overskæg blev et symbol for kanalen. Markiplier har sidenhen brugt overskægget som sit Youtube ikon. De fleste tegninger af youtuberen afbilleder ham med overskægget. Markiplier er også kendt for at have farvet sit hår mange forskellige sjove farver gennem tiden, deriblandt blåt, lyserødt og lila.

Nærbillede af Markiplier med farvet rødt hår

Samarbejde med andre Youtubere

Markiplier har samarbejdet med en lang række af andre store youtubere gennem sin karriere. Blandt andet har han været gæst i GameGrumps’ serie Grumpcade, PewDiePie’s Youtube Red serie Scare PewDiePie, og Smoshes spillefilm Smosh the Movie. Derudover har han ofte spillet Garry’s Mod med youtuberne Seananners, RPGMinx, Captain Sparkles, Chilled Chaos, JackSepticEye, Gassy Mexican og andre kendte youtubere fra deres gruppe af venner.

Velgørenhed og Make-A-Wish Foundation

En gang om måneden afholder Mark en livestream på streaming kanalen Twitch. Hans streams virker som fundraisers, hvor han som oftest indsamler penge til forskellige velgørende organisationer. Han har blandt andet samlet penge til Child’s Play og American Cancer Society. I løbet af sine streams tager han pauser, for at tale med de seere der skriver i chatten. Han har deltaget i begivenheder så som Vidcon, Comic-Con og PAX, hvor han har mødtes med fans og skrevet autografer. Markiplier har også været involveret med Make-A-Wish ønskefonden, hvor han har mødtes med fans.

Markiplier rundede 10.000.000 abonnenter i 2015, og da denne post bliver skrevet har han 18.245.744 abonnenter.

© yt-blog– bloggen om alle de bedste youtubere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *